Genopslag: Mårslet Skovbørnehus søger en pædagogisk leder til et velfungerende hus
8320 Aarhus Kommune
- Location
- 8320 Aarhus Kommune
- Company
- Aarhus Kommune
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 5 November 2026
- Application deadline
- 6 December 2026
- Category
- Institutionsleder, børn og unge
About the job
Vi søger en pædagogisk leder, der engagerer sig i børnenes trivsel og udvikling, har tillid til det pædagogiske personales professionelle dømmekraft og sammen med dem sætter retning for den pædagogiske praksis.
I Mårslet Skovbørnehus får du ledelsesansvar for et børnehus med sin egen rytme, hvor pædagogikken tager forskellige former – i skovbørnehaven, der dagligt kører til Mariendal Strand, og i børnehuset i Mårslet.
Vi ønsker os en leder, der er tæt på børnenes hverdag, skaber rammer, der understøtter det pædagogiske personale, og giver plads til initiativer. En leder, der lytter, træffer beslutninger og følger op.
ET HOLD, DER GERNE VIL BIDRAGE
Du møder et pædagogisk personale, der tager ansvar, bringer idéer i spil og gerne viser vores praksis frem. Vi sparrer med hinanden og er nysgerrige på, hvordan vi kan skabe endnu bedre læringsmiljøer for børnene.
Her skal være plads til at undre sig, afprøve idéer og sige det højt, når man har brug for nye perspektiver eller redskaber. Vi ønsker os en leder, der interesserer sig for vores dagligdag med børnene, bakker op om initiativer og står ved vores side, når hverdagen giver benspænd.
Du behøver ikke have alle svarene, men du skal turde gå ind i de faglige samtaler og understøtte, at refleksioner omsættes til handling, herunder have øje for, hvordan vi kan arbejde videre med en styrket evalueringskultur.
PÆDAGOGIK MED BLIK FOR BØRNENE
I Skovbørnehuset tager vores pædagogiske praksis blandt andet afsæt i den viden, vi løbende får gennem Dagtilbud for alle , og i den neuroaffektive tilgang, som er det fælles faglige grundlag i dagtilbuddet. Vi tilrettelægger læringsmiljøer med blik for det enkelte barns forudsætninger og muligheder for deltagelse, trivsel og udvikling.
Som leder skal du synliggøre den pædagogiske retning, kunne facilitere processer, hvor vi arbejder med udvikling af pædagogikken, og samtidig synliggøre den røde tråd i de forskellige indsatser og initiativer. Vi ønsker at give dig mulighed for at sætte dit eget præg på udviklingen og drive den videre i tæt samspil med det pædagogiske personale og dagtilbuddets lederteam.
Du skal også have blik for de særlige vilkår i et hus, hvor de 4-5-årige børnehavebørn er i skovbørnehave alle hverdage. Det gælder både den særlige ånd i vores skovbørnehave og behovet for fleksibilitet og pragmatiske løsninger, som en busbørnehave kan kalde på.
Vi er desuden i gang med at se på, hvordan overgangen fra vuggestue til børnehave kan blive mere glidende gennem et tættere samarbejde. Det er en af de udviklingsopgaver, du skal være med til at kvalificere og lede processen omkring.
HVEM ER DU?
Vi forestiller os, at du
- har erfaring med pædagogisk arbejde med børn i 0-6-årsalderen
- sætter børnene i centrum for de beslutninger, der træffes
- har overblik og kan skabe struktur, retning og en tydelig rød tråd
- har gode relationelle kompetencer
- udviser tillid til det pædagogiske personale og kan skabe følgeskab gennem involvering og tydelig kommunikation
- har mod på at bringe dig selv, dine perspektiver og dit faglige engagement i spil – og samtidig er nysgerrig på andres
- har interesse for naturpædagogik og lyst til at lære Skovbørnehusets praksis og særlige vilkår at kende.
AT HOLDE KURSEN, NÅR HVERDAGEN SKIFTER RETNING
Du har ansvar for den daglige drift på tværs af børnehuset i Mårslet og skovbørnehaven i Mariendal. Det kræver overblik, prioritering og opfølgning – og det er et vilkår, at planer må justeres undervejs.
Du står ikke alene med opgaverne. Medarbejdergruppen tager fælles ansvar for hverdagen, og i huset har vi en AMR, et fagligt fyrtårn og en stedfortræder med særlige funktioner. Dagtilbuddets ressourcepædagog bidrager også med faglig sparring.
Du skal kunne bringe de forskellige kompetencer i spil, fordele ansvar og sikre tydelighed om opgaver og roller.
DU BLIVER EN DEL AF ET LEDERTEAM
Som pædagogisk leder i Mårslet Skovbørnehus bliver du en del af Solbjerg-Mårslet Dagtilbuds lederteam. Her deler vi viden, sparrer og hjælper hinanden med at omsætte fælles mål til handling i hverdagen.
Vores dagtilbudsleder har mange års ledelseserfaring og møder dig med tillid, nærvær og godt humør. Du kan hente sparring og opbakning hos hende og forvente tydelig retning i din ledelse.
Du kan se vores ledelsesgrundlag her og læse et udpluk af ledelsesgrundlag fra dine kommende lederkollegaer.
VIL DU VIDE MERE?
Du kan læse mere om Mårslet Skovbørnehus og dagtilbuddet her: Mårslet Skovbørnehus
Vi glæder os til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Louise Lund Rasmussen på 2130 1876. Vi tilbyder hjertens gerne en rundvisning efter aftale.
Læs også
Børn og Ungepolitikken: Børne- og ungepolitik
Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber - bevægelsen er i gang
Dagtilbud for alle: Vi udvikler dagtilbud for alle børn - og er kommet godt fra start
Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber
Ledelse: God ledelse på alle niveauer i Børn og Unge
Leder- og medarbejderroller : Den attraktive arbejdsplads
LØN OG ANSÆTTELSE
Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste arbejdstid. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den relevante faglige organisation. Årslønnen er ca. 530.884 kr. ekskl. pension. Hertil kommer kvalifikationstillæg for specifikke uddannelser jf. lokallønsaftalen.
Vi håber, du kan begynde den 1.2. 2027.
Der indhentes børneattest samt straffeattest. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her .
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 6.12. 2026 kl. 23:59.
Den 8.12. 2026 udvælger vi kandidater, og inviterer til samtale.
Første samtalerunde afholdes den 10.12. 2026 om eftermiddagen.
Der bliver brugt mentale færdighedstest og personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Testinterview foregår den 15.+16.12. i dagtimerne.
Anden samtalerunde afholdes den 18.12. 2026 om eftermiddagen.
I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum
Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet.
I Aarhus Kommune bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen af hinanden og med hinanden på tværs af professioner, medarbejder- og ledelsesniveauer. Vi tror på at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet, men de viser problemet. I Aarhus Kommune tager de voksne ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Solbjergskolen seeks a pedagogical leader for the middle schoolAarhus Kommune · Aarhus Kommune, Aarhus KommuneView and apply
- Educational leader to set the direction for the future at TopstykketKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
- Tender Manager who will lead Baunegård - a children's and youth home where professionalism, community and a good childhood go hand in handKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
- Læssøesgades Skole seeks a middle school leaderAarhus Kommune · Aarhus Kommune, Aarhus KommuneView and apply
- Pedagogical Leader for Børnebyen VandværketKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
- Pedagogical leader for co-leadership at Børnehuset Land og By on Nørrebro – become part of a daycare center in an exciting transformationKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
- Area Manager for DaycareBørneområdet Vest · Gislev, GislevView and apply
- Two pedagogical leaders for Langenæsstien 6A and 6B in close co-leadership at Langenæs Daycare.Aarhus Kommune · Aarhus C, Aarhus CView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Er du vores nye nattevagt på Højbo?Højbo Friplejehjem · Herning, HerningView and apply
- Massør søges til fast firmaaftale i København VRaskRask.dk ApS · København V, København VView and apply
- Sygeplejersker til Gastro-specialetRegion Sjælland · Nykøbing F, Nykøbing FView and apply
- Ambulance Sjælland søger patienttransportmedarbejdere til Område Nord - KøgeRegion Sjælland · Køge, KøgeView and apply
- Sygeplejerske til Dagkirurgisk Afsnit, Sjællands Universitetshospital, RoskildeRegion Sjælland · Roskilde, RoskildeView and apply
- Lægesekretær/SAK til Klinik for Selvmordsforebyggelse, i GreveRegion Sjælland · Greve, GreveView and apply
- Social- og sundhedsassistent til Ø3 Psykiatrien Øst i RoskildeRegion Sjælland · Roskilde, RoskildeView and apply
- Sygeplejerske til Ø3. Psykiatrien ØstRegion Sjælland · Roskilde, RoskildeView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Genopslag: Mårslet Skovbørnehus søger en pædagogisk leder til et velfungerende hus
Aarhus Kommune · 8320 Aarhus Kommune