Introlæger til Anæstesiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge
Storkøbenhavn
- Location
- Storkøbenhavn
- Company
- Region Sjælland
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 25 October 2026
- Application deadline
- 18 November 2026
- Category
- Læge
About the job
Har du lyst til at arbejde i det mest spændende lægefaglige speciale på en afdeling med dygtige og dedikerede kollegaer, så er der på anæstesiologisk afdeling, SUH Køge, to 1-årige introduktionsstillinger ledige til besættelse hhv. pr. 1. februar 2027 (3800E50-84-i-03) og pr. 1. marts 2027 3800E50-84-i-01.
Vi søger en læge med
- gode samarbejds- og kommunikationsevner
- initiativ og ansvarlighed omkring egen læring, samt at kunne håndtere en stejl læringskurve
- engagement og vilje til at dedikere sig til opgaven
- interesse for akutarbejde og procedurer
- lyst og gode evner til at arbejde tværfagligt
- interesse for undervisning
Afdelingen følger uddannelsesprogrammet fra Dansk Anæstesiologisk selskab (DASAIM). Målbeskrivelse og Porteføljen kan findes på selskabets hjemmeside www.dasaim.dk.
Du vil få et planlagt oplæringsforløb over 10-12 uger, hvor du ikke går i vagt. Herefter indtræder du i forvagtslaget med selvstændig funktion. Vagtarbejde varetages af 3 læger (1 læge trin 1 og 2 speciallæger).
Vi tilbyder
- formaliseret og struktureret oplæring
- høj faglighed
- godt og prioriteret uddannelsesmiljø
- spændende og lærerige hverdage og vagter med stort volumen af procedurer
- afdeling med høj, international forskningsaktivitet, med mulighed for at deltage i forskningsprojekter
- engagerede og dedikerede kollegaer
Om afdelingen
Anæstesiologisk Afdeling er en afdeling i vækst, både i forhold til den kliniske aktivitet, stigende kompleksitet knyttet til løbende hjemtag af højtspecialiserede funktioner, uddannelse og ikke mindst forskning. Organisatorisk har Anæstesiologisk Afdeling, SUH Roskilde, og Anæstesiologisk Afdeling, SUH Køge, haft fælles afdelingsledelse siden marts 2019 og vi ser frem til en sammenlægning, som naturligt vil medføre nye og ukendte muligheder og tiltag.
Afdelingen er kendetegnet ved et godt tværfagligt samarbejde. Vi arbejder i en foranderlig hverdag, både pga. mange akutte patientforløb og pga. større og mindre forandringer, der er et skridt på vejen i hospitalets udvikling til et stort universitetshospital, som vil rumme regionens højt specialiserede behandlinger og samle de tilknyttede faglige specialer.
Det er en stor afdeling med ca. 550 medarbejdere, heraf ca. 85 læger. Der er et fremragende samarbejde i lægegruppen, der er fleksibel og ser løsninger og udviklingsmuligheder. Afdelingen er fordelt på 3 operationsgange, to dagkirurgiske operationsafsnit, to opvågningsafsnit, to intensivafsnit og et tværfagligt smertecenter.
Årligt varetages ca. 26000 indgreb med anæstesi. I Køge varetages indgreb inden for ortopædkirurgi, parenkymkirurgi, plastkirurgi, tand-mund-kæbekirurgi og øre-næse-hals kirurgi. I Roskilde varetages anæstesi til indgreb foretaget af urologisk, gynækologisk-obstetrisk, karkirurgisk, brystkirurgisk og plastikkirurgisk afdeling. Der er 9 pladser på intensivafsnittet i Køge og 6 pladser på intensivafsnittet i Roskilde.
Om Sjællands Universitetshospital
SUH Køge er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
SUH Køge er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til
Uddannelsesansvarlig overlæge Vibeke Eriksen på tlf. 4732 6333 eller email: [email protected]
Send din motiverede ansøgning elektronisk ved at trykke ”Søg jobbet” i bunden af annoncen.
Din ansøgning skal indeholde
- Motiveret ansøgning med særligt refleksion over dine kompetencer indenfor samarbejde og kommunikation (max 1 A4 side)
- CV opbygget efter de 7 lægeroller
Fristen for ansøgning d. 18/11 2026.
Ansættelsessamtaler finder sted d. 3/12 2026.
Hvis du kaldes til samtale, anbefaler vi, at du forbereder dig på samtalen. Du kan evt. finde inspiration på læger.dk: Jobsøgningsguide for læger
Stillingerne er uddannelsesklassificeret med godkendt uddannelsesprogram.
Stillingerne er 1-årige og er ledige pr. 01.02.27 og 01.03.27.
Løn- og ansættelsesvilkår efter YLs OK26 for læge trin 1.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Navn
Vibeke Ramsgaard Eriksen
Stilling
Overlæge
ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Køge
QUICKNR.
056248
SPECIALE
Anæstesiologi
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
- oktober 2026
ANSØGNINGSFRIST
- november 2026
ANSÆTTELSESSTARTDATO
- februar 2027
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Speciallæge eller overlæge søges til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik RoskildeRegion Sjælland · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Core specialty training positions in General Practice - Region ZealandRegion Sjælland · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Introductory position in Internal Medicine/Cardiology at the Cardiology Department, North Zealand HospitalRegion Hovedstaden · Nordsjælland, NordsjællandView and apply
- Shared introductory position in internal medicine at the Department of Pulmonary and Infectious Diseases, BFH, and the Department of Internal Medicine, BoHRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Two introductory positions in Liver, Stomach and Intestinal Diseases, Aarhus University HospitalRegion Midtjylland · Østjylland, ØstjyllandView and apply
- Resident doctors for 1-year introductory positions in urology / Zealand University Hospital RoskildeRegion Sjælland · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Become a permanent doctor at the Nursing Home of the FutureAalborg Kommune · Nordjylland, NordjyllandView and apply
- Introductory positions in internal medicine at the Department of Cardiology, AabenraaRegion Syddanmark · Sydøstjylland, SydøstjyllandView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Varebilschauffør til daglig levering med udgangspunkt i Odense24Trans · Odense SØ, Odense SØView and apply
- Student Assistant, Regional Marketing, Planetary Health Biosolutions - NovonesisNovonesis (Novozymes) · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Finansiel Rådgiver til Medarbejderbanken - Århus eller RoskildeNordea · Østjylland, ØstjyllandView and apply
- Join our team sorting packages in BrabrandMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandView and apply
- Senior/ Lead Software Engineer | OTC Product Area, Fintech SolutionsSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Mid Software Engineer | OTC Product Area, Fintech SolutionsSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Tre fuldmægtige til nyt team for Forsvarets droneplan og internationalt samarbejde om UAS og Counter-UASForsvaret · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Teamleder til nyt team for Forsvarets droneplan og internationalt samarbejde om UAS og Counter-UASForsvaret · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Introlæger til Anæstesiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge
Region Sjælland · Storkøbenhavn