Kontraktjurist med fagligt ansvar
8800 Viborg
- Location
- 8800 Viborg
- Company
- Region Midtjylland
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 28 October 2026
- Application deadline
- 17 November 2026
- Category
- Legal consultant
About the job
Vil du være med til at sætte den juridiske retning for IT Contract Management i en af landets største offentlige it-organisationer? Har du stærke juridiske kompetencer, strategisk forståelse og evnen til at omsætte kompleks jura til løsninger, der skaber værdi? Så er det måske dig, vi søger til Digitalisering og It i Region Midtjylland.
Vi søger en erfaren kontraktjurist, der får det faglige ansvar for den kontraktjuridiske rådgivning inden for vores IT Contract Management-område. Du bliver en central juridisk sparringspartner for it-ledelsen og får en vigtig rolle i at udvikle vores fælles juridiske praksis og Contract Lifecycle Management i tæt samarbejde med ledelsen og dine kolleger.
Fagligt ansvar med strategisk perspektiv
Du får et tydeligt fagligt mandat til at sætte den juridiske retning, udvikle standarder og sikre høj kvalitet og ensartethed i teamets rådgivning - rollen er uden personaleansvar og teamets retning sættes i tæt samarbejde med områdets leder.
Det kræver blik for sammenhængen mellem jura, it, økonomi, organisationens arbejdsgange og strategiske må, når du skal håndtere du komplekse og principielle spørgsmål og omsætte selvstændige juridiske vurderinger til klare anbefalinger og beslutningsoplæg.
Du er samtidig med til at videreudvikle vores Contract Lifecycle Management, så vi arbejder systematisk og proaktivt med kontrakterne gennem hele deres levetid.
En vigtig del af rollen er også at navigere i lovgivning, der ikke altid følger den teknologiske udvikling. Her skal du sikre et solidt juridisk grundlag for organisationens digitalisering og anvendelse af nye it-løsninger.
Dine egne opgaver – og teamets
Du kommer til at arbejde med kontrakter inden for blandt andet software, hardware, licenser, cloud-løsninger og konsulentydelser.
Dine centrale opgaver bliver bl.a. at
- Sætte den juridiske retning og sikre høj kvalitet, fælles standarder og ensartet kontraktjuridisk rådgivning.
- Rådgive it-ledelsen og organisationen om komplekse kontraktforhold, udarbejde juridiske notater og præsentere beslutningsoplæg.
- Forhandle med leverandører og håndtere kontraktmæssige spørgsmål om blandt andet ændringer, risici og tvister.
- Udvikle vores IT Contract Management , herunder metoder og processer for kontraktstyring gennem hele kontraktens livscyklus.
- Koordinere den faglige opgaveløsning i teamet og understøtte videndeling, sparring og fælles juridisk praksis.
Du skal både kunne løfte egne komplekse sager og sikre, at teamets juridiske arbejde understøtter organisationens behov og strategiske retning.
Hvem er du?
Du er cand.jur., cand.merc.jur. eller har en tilsvarende relevant juridisk uddannelse. Du har solid kontrakt- og obligationsretlig faglighed, behersker den juridiske metode og har erfaring med juridisk rådgivning.
Vi lægger særligt vægt på, at du
- Har stærke kontraktjuridiske kompetencer og erfaring med komplekse kontraktforhold og forhandlinger.
- Har strategisk og forretningsmæssig forståelse og kan omsætte organisationens mål og behov til juridiske løsninger.
- Kan udarbejde juridiske vurderinger og beslutningsoplæg og formidle komplekse problemstillinger klart til både ledelse og specialister.
- Har faglig gennemslagskraft og tager ansvar for kvaliteten i dit arbejde og den fælles juridiske retning.
- Er serviceminded, nysgerrig og løsningsorienteret og skaber fremdrift og gode samarbejdsrelationer på tværs af fagligheder. Du holder dig fagligt opdateret inden for et område i konstant udvikling.
Erfaring med it-kontrakter er en klar fordel, men ikke et krav. Det samme gælder kendskab til IT Contract Management, SKI-aftaler, udbudsret og relevante it-retlige områder som AI og NIS2.
Det bliver du en del af
Du bliver en del af et engageret team med 3-4 øvrige kolleger i Digitalisering og It. Vi arbejder med kontrakter, der understøtter en stor og kompleks it-organisation, og du får mulighed for at præge både vores faglige retning og vores måde at arbejde på. Der er også mulighed for faglig sparring på tværs af andre afdelinger i regionen.
Du får en bred kontaktflade til ledere, specialister og projektledere på tværs af organisationen. Hos os vægter vi høj faglighed, samarbejde, videndeling og humor.
Er du interesseret?
Send os dit CV og en motiveret ansøgning, senest den 17. november 2026, hvor du fortæller, hvordan du kan bidrage til at styrke vores IT Contract Management. Vi forventer at afholde første samtale den 26. november. Du må i forbindelse med en eventuel samtale forvente at udfylde en personprofil.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Morten Skjoldsøge på telefon 24 94 66 04.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Fleksibelt arbejdsliv, løbende udvikling og gode rammer
Du vil opleve, at der er fokus på dig som medarbejder og som menneske. Vi arbejder med løbende MUS og jævnlige 1:1-samtaler med din nærmeste leder, så I hele tiden har et fokus på din trivsel og udvikling. Et godt arbejdsliv betyder også tid til et liv ved siden af arbejdet. Derfor er det hybride og fleksible arbejdsliv vigtigt hos os; du har gode muligheder for selv at tilrettelægge din arbejdsdag og du kan arbejde hjemme, når opgaverne tillader det.
Som ny medarbejder i vores store organisation sørger vi for et nøje tilrettelagt onboarding-forløb, hvor du bl.a. deltager i vores interne akademi, hvor du lærer hele organisationen bedre at kende. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og styrke dine færdigheder yderligere.
Arbejdsugen er på 37 timer med betalt frokostpause og gode rammer.
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland .
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn . Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi , som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Bliv udbudskonsulent på nogle af Danmarks største anlægsprojekterBanedanmark · København V, København VView and apply
- IT contract lawyer for Strategic Management and Planning (maternity cover)Region Syddanmark · Kolding, KoldingView and apply
- Lawyer with an interest in digitalization and legal complianceSkatteforvaltningen · Aalborg, AalborgView and apply
- Legal Counsel for Family OfficeFamilieretshuset · Ringsted, RingstedView and apply
- Lawyers for the Family Office in OdenseFamilieretshuset · Odense C, Odense CView and apply
- Legal consultant specializing in employment law for the Danish Association of Social Workers' office in OdenseDansk Socialrådgiverforening · København K, København KView and apply
- Lawyers for the Family Office in AabenraaFamilieretshuset · Aabenraa, AabenraaView and apply
- Healthcare lawyers for the patient complaints areaStyrelsen for Patientklager · Aarhus N, Aarhus NView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Varebilschauffør til fuldtidsstillingBuddys Auto & Transport ApS · Karlslunde, KarlslundeView and apply
- To medarbejdere til Kontrolgruppen – vil du gøre en forskel med fair kontrol og sikker sagsbehandling?Børnehuset Pilen · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbyView and apply
- Administrativ koordinator og sekretær til Idrætssøjlen i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning i Københavns KommuneKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
- Solbjergskolen søger musiklærer til barselsvikariatAarhus Kommune · Aarhus Kommune, Aarhus KommuneView and apply
- Carelink Pleje Århus søger udekørende rengøringsassistentCarelink Pleje A/S · Åbyhøj, ÅbyhøjView and apply
- Er du vores nye Eksplosivstofsikkerhedsinspektør?Svanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupView and apply
- Administrativ medarbejder til afledt drift og medfinansieringsprojekter i Klima-, Miljø- og TeknikforvaltningenKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
- Klimatilpasningsmedarbejder til Odsherred kommuneOdsherred Kommune · Højby, HøjbyView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Kontraktjurist med fagligt ansvar
Region Midtjylland · 8800 Viborg