Product owners med flair for projektledelse til stort IT-projekt i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
2800 Kongens Lyngby
- Location
- 2800 Kongens Lyngby
- Company
- Skatteforvaltningen
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 5 November 2026
- Application deadline
- 22 November 2026
- Category
- Project manager
About the job
Vil du have ansvar og mandat i et samfundskritisk system? Vil du være med til at sikre leverancerne og kvaliteten i et større egenudviklet IT-projekt? Kan du præge kulturen, opbygge relationer og skabe resultater? Så er det dig vi mangler.
Du bliver ansat i en udviklingsafdeling, som har ansvar for test- og udviklingsarbejdet af et stort egenudviklet projekt i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, herunder brugergrænseflader mod borgere og sagsbehandlere, journaliseringskomponent, data til beskatning, udsendelse af breve samt test af det samlede IT-system. Vi søger lige nu to skarpe projektledere/product owners, som vil indgå i et setup, hvor der både vil være tværgående opgaver samt opgaver orienteret mod specifikke teams.
Som projektleder / product owner får du en central stilling, hvor du skal sikre stabil drift og videreudvikling IT-løsningerne. Du vil få en rolle, hvor du både har behov for din tekniske forståelse, din struktur og din gennemslagskraft.
Typisk vil du være med fra ideerne formes og kravstilles, til de implementeres og senere testes og produktionssættes. Derfor skal du være i stand til at favne bredt, hvor du både kan sætte retning for et team, være sparringspartner for fagstyrelsen og understøtte en stabil drift.
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, og vil skulle lede, prioritere og facilitere arbejdet i veletablerede teams med tunge tekniske profiler. Derfor er der behov for, at du har flair for og nemt ved at sætte dig ind i tekniske problemstillinger, hvor du hjælper med at skabe forståelsen for det simple og implementerbare.
I din opgaveportefølje vil være opgaver som
- Lede teams, så udviklerne har tid til at udvikle, og organisationen når sine mål på både kvalitet og budget
- Interessenthåndtering mod eksterne parter
- Prioritere udviklingsopgaver, og sikre en backlog af høj kvalitet
- Facilitere daglig stand up, refinement, demo og lignende.
- Foretage kvalificering og verificering af defects/incidents – blandt andet ved at analysere logs og data
- Levere relevant information til ledelsen om teams leverancer
- Tage del i kravstillelsen sammen med teamets Business Analyst og UX-designer
- Agere bindeled mellem forretning og udvikling
- Bistå ift. test af løsningerne.
Din profil
Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesbaggrund og har mindst et par års erfaring fra en lignende rolle, hvor du har været i stand til både at dykke ned i teknikken, samtidig med at du kan holde overblikket og lede teams igennem de udfordringer de møder. Det kræver relationelle kompetencer, såvel som tekniske, at varetage rollen. Det er i høj grad også vigtigt med en oprigtig nysgerrighed og gå-på-mod.
Derudover ser vi gerne at du
- Har et par års erfaring med komplekse IT-projekter, hvor et stort overblik er nødvendigt
- Trives i en hverdag, der til tider er travl med skarpe deadlines
- Har gode samarbejdsevner, og kan bidrage til at teamet leverer i høj kvalitet
- Trives i en rolle med mange snitflader både internt i styrelsen og ud mod øvrige styrelser i Skatteforvaltningen.
Du trives med at samarbejde med kollegaer med forskellige fagligheder i et teknisk kontor, og det falder dig naturligt at tage ejerskab og ansvar for opgaver.
Vi tilbyder
- Et job med stor samfundsmæssig betydning
- Et fagligt stærkt miljø med gode muligheder for sparring og udvikling
- Et godt fællesskab, hvor vi løfter sammen
- Mulighed for kompetenceudvikling.
Du kommer til at indgå i et kontor med en bred faglighed og med høj grad af videndeling. Kontoret er præget af godt samarbejde, uformel omgangstone og højt til loftet.
Du skal være opmærksom på, at arbejdsstedet på nuværende tidspunkt er Nybrovej 116, 2800 Lyngby, men fra 1. maj 2027 vil arbejdsstedet være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send en motiveret ansøgning, CV, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest den 22. november 2026. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Benjamin Klubien på tlf. 72 37 20 92.
Vi afholder samtaler løbende før og efter ansøgningsfristen. Vi er interesserede i ansættelse snarest muligt og senest 1. februar 2027.
Der vil indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.
Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.
Arbejdsstedet vil være Nybrovej 116, 2800 Lyngby indtil 1. maj 2027, hvorefter det vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Project Manager for Verdo Varme RandersVerdo Varme A/S · Randers NV, Randers NVView and apply
- Ambitiøs projektleder til modernisering af forretningskritiske it-systemerSkatteforvaltningen · Frederiksberg, FrederiksbergView and apply
- ProjektlederSelectors · Odder, OdderView and apply
- Project Manager for Industrial Hub ZealandNæstved Kommune · Næstved, NæstvedView and apply
- The Royal Library is seeking a Technical Project ManagerDet Kgl. Bibliotek København · København K, København KView and apply
- Agile PMO Manager for Portfolio ManagementSundhedsdatastyrelsen · Aalborg, AalborgView and apply
- Project Manager for truck body buildsSAWO A/S · Støvring, StøvringView and apply
- Project Manager for planning in the wastewater and drinking water sectorLOLLAND FORSYNING A/S · Nakskov, NakskovView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Sygeplejerske søges til lægepraksisNørrebro Lægeklinik v/Najah Azaquoun · København N, København NView and apply
- LedsagerMariagerfjord Kommune · Mariager, MariagerView and apply
- Sygeplejerske til Hjertemedicinsk Sengeafsnit på Slagelse SygehusRegion Sjælland · Slagelse, SlagelseView and apply
- SSA til Munkehatten 2Odense Kommune · Odense, OdenseView and apply
- Head of Department for the Children's Environment at HjalleseskolenOdense Kommune · Odense Kommune, Odense KommuneView and apply
- Professionally grounded evening nurseOdense Kommune · Odense, OdenseView and apply
- Full-Stack Developer – Sports Tech StartupVeriScout · Aarhus, AarhusView and apply
- Unik og sjælden sygeplejerskestilling i Lipidambulatorium med tværgående funktion iRegion Nordjylland · Gistrup, GistrupView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Product owners med flair for projektledelse til stort IT-projekt i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Skatteforvaltningen · 2800 Kongens Lyngby