Social- og sundhedsassistent til vikariat med primært nattevagter, på retspsykiatrisk afsnit B1, Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
4000 Roskilde
- Location
- 4000 Roskilde
- Company
- Region Hovedstaden
- Working hours
- Full-time
- Salary level (statistics)
- Avg. approx. 38.697 DKK/month (Statistics Denmark, 2024) — see the salary guide
- Posted
- 8 October 2026
- Application deadline
- 25 October 2026
- Category
- Healthcare assistant
About the job
Kan du se fagligheden i en rolig nat?
På Retspsykiatrisk Afsnit B1 søger vi en social- og sundhedsassistent til et etårigt nattevagtsvikariat.
Natten på B1 handler om overblik, tydelige rammer og rolig tilstedeværelse. Nogle patienter sover gennem natten, mens andre i perioder er vågne, urolige eller præget af tankemylder.
Din opgave er at støtte patienterne, holde fast i fælles aftaler og bidrage til, at natten forbliver så rolig og forudsigelig som muligt.
Det kræver tydelighed, tålmodighed og fagligt overblik.
Hvem er vi?
B1 er et lukket retspsykiatrisk sengeafsnit på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde. Vi har 16 patienter med længerevarende forløb.
Patienterne har ofte alvorlige psykiske lidelser — typisk psykosesygdomme som skizofreni — og kan samtidig have et forbrug af rusmidler, kognitive vanskeligheder og sociale udfordringer. Patienterne har dom til behandling, og indlæggelsen har et kriminalitetsforebyggende sigte.
Patientforløbene strækker sig ofte over flere år. Det stiller krav til tydelige rammer, fælles aftaler og tæt samarbejde — også om natten.
Hvad laver en social- og sundhedsassistent i nattevagt på B1?
Som social- og sundhedsassistent i nattevagt er du med til at få natten til at fungere for både patienter og kolleger.
Du bliver en del af et fast nattehold. Om natten arbejder du sammen med tre andre kolleger, og der er desuden mulighed for at tilkalde en trisse.
Du kommer blandt andet til at arbejde med
- At understøtte natteroen gennem rolig tilstedeværelse, overblik og tydelige rammer.
- At støtte patienter ved uro, tankemylder eller søvnbesvær.
- At observere ændringer i patienternes psykiske og somatiske tilstand.
- At arbejde forebyggende og deeskalerende, så situationer ikke udvikler sig.
- At dokumentere relevante observationer, hændelser og aftaler.
- At sikre klar overlevering til dagholdet.
Nattevagten er ikke passiv. Men den er noget andet end dag- og aftenvagten. Den kræver, at du kan være vågen, opmærksom og tilgængelig — uden at gøre natten mere aktiv end nødvendigt.
Hvem er du?
Du er autoriseret social- og sundhedsassistent og trives med nattevagtens særlige rytme og ansvar.
Du behøver ikke have erfaring fra retspsykiatrien. Psykiatrisk erfaring er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har interesse for psykiatri, kan arbejde roligt og struktureret og har lyst til at lære specialet.
Vi leder efter dig, der
- Kan være rolig, tydelig og nærværende — også når andre er urolige.
- Har en naturlig fornemmelse for, hvornår du skal træde til, og hvornår du skal give plads.
- Kan holde fast i fælles aftaler på en respektfuld og professionel måde.
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en pålidelig del af natteholdet.
- Er grundig og god til at overlevere det, andre skal vide.
- Har lyst til at blive en stabil del af et fast nattehold.
Du må gerne have humor.
Også om natten. Bare den rolige slags.
Du står ikke alene
På B1 er sikkerhed og samarbejde en fælles opgave — også om natten.
I arbejdet med patienter er der altid en kollega i nærheden, som du kan se eller høre. Vi arbejder ikke alene.
Du får
- Grundig introduktion.
- Mentorordning.
- Sidemandsoplæring med erfarne kolleger.
- Fire dages kursus i konflikthåndtering.
- Oplæring i sikkerhed, arbejdsgange og fælles rammer.
- Tæt faglig sparring.
- Supervision.
- Kolleger, der hjælper hinanden.
- Ledelse tæt på hverdagen.
Du lærer specialet gradvist gennem introduktion, oplæring, sparring og erfaring i praksis.
Vi forventer ikke, at du kan retspsykiatrien fra første nat. Det vigtigste er, at du kommer med faglig nysgerrighed, ordentlighed og lyst til at blive dygtig sammen med os.
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder en arbejdsplads med høj faglighed, tydelige rammer og en personalegruppe, der tager opgaven alvorligt, men hvor der også er plads til humor og menneskelighed i hverdagen.
Nattevagterne er en vigtig og værdsat del af personalegruppen på B1 — ikke nogen, der bare “passer afsnittet”, mens resten sover.
Du får mulighed for at arbejde i et specialiseret retspsykiatrisk afsnit med længerevarende patientforløb og udvikle stærke kompetencer inden for psykiatri, relationel sikkerhed, deeskalering, observationer, nattero og fælles rammer.
Vi har en stabil medarbejdergruppe, tydelige strukturer og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med en kompleks opgave.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er et vikariat på et år med tiltrædelse er 01.12.2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået mellem RLTN og FOA med lønindplacering som social- og sundhedsassistent.
Du vil blive ansat i blandede vagter med primært nattevagter. Du arbejder primært mandag til søndag i lige uger.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale/arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Du ansættes ved Amager og Hvidovre Hospital, Psykiatrisk Center Sct. Hans.
Er du nysgerrig?
Du behøver ikke være helt sikker på, om retspsykiatrien er noget for dig, før du ringer.
Faktisk må du gerne være nysgerrig, i tvivl eller bare tænke
“Det lyder spændende, men jeg er ikke helt sikker på, om retspsykiatrien er noget for mig.”
Så tager vi den derfra.
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Martin Corlin Christensen på telefon 38 64 23 36 , hvis du vil høre mere om stillingen, vagtplanen eller arbejdet på B1.
Du er også velkommen til at komme forbi til en uforpligtende kop kaffe og en rundvisning, så du kan få et indtryk af rammerne og hverdagen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV via linket på siden.
Det praktiske
Ansøgningsfrist: 25.10.2026
Samtaler afholdes løbende.
Om Psykiatrisk Center Sct. Hans
Psykiatrisk Center Sct. Hans er en del af Amager og Hvidovre Hospital og ligger i naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord.
Vi arbejder med specialiseret psykiatrisk behandling og ønsker et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere får gode forudsætninger for at udvikle sig og trives. Vi tilbyder røgfri arbejdspladser, vedligeholdelsestræning og attraktive karriereveje.
Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- 3 experienced night shift workers for a newly launched shielded 2:1 offerGladsaxe Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- SSA and SSH for Care Center Marienlyst as of January 1, 2027Skive Kommune · Midtjylland, MidtjyllandView and apply
- SSA or SSH at Røjleparken in FensmarkNæstved Kommune · Sydsjælland & Øer, Sydsjælland & ØerView and apply
- Er du social- og sundhedsassistent? Find frihed og fællesskab i VikarkorpsetKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
- Fast nattevagt til sødeste Kajsa i Kastrup, SSA eller sygeplejerskeOLIVIA DANMARK A/S · Kastrup, KastrupView and apply
- SSA søges til aftenvagt på Ældrecentret Nygårds Plads i Brøndby.Brøndby Kommune · Brøndby, BrøndbyView and apply
- "Good on the Way" to a social- and health care educationRingkøbing-Skjern Kommune · Vestjylland, VestjyllandView and apply
- An engaged and professionally competent Social and Health Care Assistant (SSA) is sought for the residential facility Bengerds Huse.Ringsted Kommune · Ringsted, RingstedView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Pedagogical craftsman/Handyman sought for JobberietAllerød Kommune · Allerød, AllerødView and apply
- Floor sander wanted for Netto EntrepriseNETTO ENTREPRISEView and apply
- Efterskole teacher at Hjemly Idrætsefterskole – do you want to develop young people and talented football players?Hjemly Fri- & Idrætsefterskole · Ringe, RingeView and apply
- Church caretaker in RandersSct Peders Sogn, Randers · Randers C, Randers CView and apply
- CE driver wanted – 190 DKK per hour – Kolding24Group ApS · Kolding, KoldingView and apply
- GTM Engineer Intern - HebnoHebno · København, KøbenhavnView and apply
- Sexton for the Church of Denmark in VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VView and apply
- Bioanalysts for the Leukemia Group – enjoy good working conditions in a meaningful everyday lifeRegion Hovedstaden · København Ø, København ØView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Social- og sundhedsassistent til vikariat med primært nattevagter, på retspsykiatrisk afsnit B1, Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
Region Hovedstaden · 4000 Roskilde