Svendborg Kommune søger en socialrådgiver/socialformidler til en fast stilling i Socialafdelingen Myndighed
5700 Svendborg
- Location
- 5700 Svendborg
- Company
- Svendborg Kommune
- Working hours
- Full-time
- Salary level (statistics)
- Avg. approx. 44.983 DKK/month (Statistics Denmark, 2024) — see the salary guide
- Posted
- 22 October 2026
- Application deadline
- 16 November 2026
- Category
- Social counsellor
About the job
Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med udfordringer inden for handicap og psykiatri, hvor vi sætter borgeren ved roret?
Vil du være en del af en ambitiøs afdeling, hvor vi får faglighed og økonomisk styring til at spille sammen i hverdagen?
Så søger vi netop nu en socialrådgiver/socialformidler, der kan arbejde i vores Handicap og psykiatri team.
Om jobbet
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med kolleger, der tager stort ansvar både for det faglige og det sociale, og som sætter pris på godt humør og en positiv tilgang til hverdagens udfordringer.
Arbejdsområdet som myndighedssagsbehandler vil dække bl.a. råd og vejledning, visitation til tilbud efter serviceloven og opfølgning derpå. Vi arbejder primært med servicelovens voksenparagraffer, særligt §§ 108/107, 103/104, 85 og 96.
Du bliver en del af Psykiatri- og Handicapteamet, hvor dit primære arbejdsområde vil være handicapområdet. Stillingen indebærer et tæt samarbejde med eksterne tilbud og samarbejdspartnere. Da vi arbejder fremskudt, vil dele af din opgaveportefølje også være knyttet til vores interne tilbud, hvor du bidrager til en helhedsorienteret og borgernær indsats.
Vi anvender voksenudredningsmetoden (VUM 2.0) og benytter fagsystemet Nexus.
Om dig
Vi ønsker en kollega, som
- Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
- Gerne med erfaring indenfor det specialiserede voksenområde, hvor du sikrer borgerinddragelse og tør at sætte borgeren ved roret.
- Har erfaring med myndighedssagsbehandling.
- Har erfaring med Voksenudredningsmetoden (VUM 2.0)
- Har en stærk faglighed med gennemslagskraft
- Erfaring med at opstille tydelige mål for indsatserne i samarbejde med borgerne
- Evner at opbygge stærke samarbejdsrelationer til borgere, interne og eksterne samarbejdspartnere
- Er vant til at inddrage økonomi som en naturlig del af sagsbehandlingen.
Vi forventer, at
- Du er en ansvarsbevidst og serviceorienteret person, der kan samarbejde på alle niveauer.
- Du kan arbejde selvstændigt og trives med en bred kontakt til borgere, kolleger og samarbejdspartner i en travl hverdag.
- Du har gode relationelle og kommunikative evner.
- Du er en teamplayer med et positivt sind.
Om os
Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads med engagerede kolleger, der tager ansvar for både den faglige kvalitet og det gode arbejdsmiljø. Vi værdsætter samarbejde, godt humør og en positiv tilgang til hverdagens opgaver og udfordringer.
I Socialafdelingen arbejder vi med borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt socialt udsatte borgere. Afdelingen består af 30 medarbejdere fordelt på flere teams. Du bliver en del af Psykiatri- og Handicapteamet, som består af 11 medarbejdere samt fagkoordinatorer.
Vi har til huse på Svinget 14 og lægger vægt på en kultur præget af faglig sparring, fælles ansvar og hjælpsomhed. Du får din egen sagsstamme og tilknyttes en mentor, som sikrer en god introduktion til opgaverne, arbejdspladsen og vores faglige tilgang.
Om stillingen
Vi søger en kollega med interesse for arbejdet med borgere med betydelige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Målgruppen omfatter både borgere, der er bevilget botilbud, og borgere, der modtager støtte i egen bolig.
En central del af opgaven er at skabe og vedligeholde de samarbejdsrammer, der understøtter borgerens trivsel og udvikling. Du skal koordinere og samarbejde med borgeren, botilbud, socialvejledere og øvrige relevante aktører, herunder Jobcenteret og frivillige tilbud, med henblik på at udarbejde helhedsorienterede og meningsfulde planer med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov.
Vi prioriterer faglig udvikling højt og anvender vores ugentlige teammøder til refleksion, sparring og videreudvikling af praksis. Vores arbejde tager afsæt i en recoveryorienteret tilgang, hvor borgerens perspektiv og ressourcer er omdrejningspunktet for indsatsen.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Socialområdet – faglig kernefortælling
På Socialområdet giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte mennesker til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation.
Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed.
Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 41.951 kr. og 53.034 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.
Stillingen er på fuld tid og til besættelse hurtigst muligt.
Ansættelsesstedet er hhv. Svinget 14 i Svendborg samt fremskudt ved vores interne tilbud.
For stillinger i direktørområdet Social, Sundhed og Beskæftigelse skal der afleveres en privat straffeattest ved ansættelse.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vi skal have din ansøgning, så vi har den senest den 16. november 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 19. november 2026.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til afdelingsleder Marie Lind på telefon 2118 9445 eller TR Maria Lieberkind 2914 1805
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen.
Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Social worker or social mediator for the Reception, CFRFrederikssund Kommune · Nordsjælland, NordsjællandView and apply
- Would you like to reach out to young people who need help?Marselisborg · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Brain Injury CoordinatorLejre Kommune · Vestsjælland, VestsjællandView and apply
- SSP consultant for Lejre MunicipalityLejre Kommune · Vestsjælland, VestsjællandView and apply
- Junior consultantVarde Kommune · Sydvestjylland, SydvestjyllandView and apply
- Do you want to work with social rehabilitation and create change?Horsens Kommune · Østjylland, ØstjyllandView and apply
- Svendborg Municipality is seeking a social worker / social facilitator for a permanent position in the Social Services Department – AuthoritySvendborg Kommune · Fyn, FynView and apply
- Two student assistants for the Center for Children and Youth CounselingBallerup Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Uddannelsesansvarlige jordemødre søges til Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet GødstrupRegion Midtjylland · Midtjylland, MidtjyllandView and apply
- Student AssistantMaersk Tankers · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Marine SuperintendentMaersk Tankers · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Head of Department, MarketingAL Sydbank A/S · Sønderjylland, SønderjyllandView and apply
- Buffister / køkkenmedarbejdere søges til køkkenet i Maximum SvendborgMaximum Svendborg · Svendborg, SvendborgView and apply
- Køkkenmedarbejder / Cater / ufaglært kok med erfaring søges til The Grill i Bowl'n'Fun SkiveBowl'n'Fun Skive · Skive, SkiveView and apply
- Director, Commercial & New Payment Flows, Northern EuropeMastercard Payment Services Denmark A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Teamleder og vagtchef til Nationalt Situationscenter ved Styrelsen for SamfundssikkerhedStyrelsen for Samfundssikkerhed · København Ø, København ØView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Svendborg Kommune søger en socialrådgiver/socialformidler til en fast stilling i Socialafdelingen Myndighed
Svendborg Kommune · 5700 Svendborg