Familieplejekonsulent søges til Børne- og Familieafdelingen i Rødovre

Rødovre Kommune

2610 Rødovre

Location
2610 Rødovre
Working hours
Full-time
Posted
4 November 2026
Application deadline
8 December 2026
Category
Family social worker

About the job

Anbringelses- og familieplejekonsulent til Børne- og Familieafdelingen i Rødovre Kommune

Børne- og Familieafdelingen søger en anbringelses- og familieplejekonsulent til en fast stilling. Vi opnormerer området, fordi vi ønsker at styrke vores arbejde med anbringelser, familie- og netværkspleje samt netværksbaserede indsatser.

Har du erfaring med anbringelsesområdet, familie- og netværkspleje og myndighedsarbejde, og motiveres du af at skabe sammenhængende indsatser i tæt samarbejde med børn, unge, familier og deres netværk? Vil du være med til at udvikle en praksis, hvor barnets og den unges netværk spiller en endnu større rolle, og hvor vi sammen finder de bedste løsninger for børn, unge og familier? Så er du måske vores nye kollega.

Vi har høje socialfaglige ambitioner og arbejder målrettet på at styrke den netværksbaserede tilgang på tværs af Børne- og Familieafdelingen. Vi tror på, at gode løsninger skabes i samarbejde med barnet eller den unge, familien og de mennesker, der er betydningsfulde i deres liv. Derfor ønsker vi at styrke vores faglige kompetencer og metoder, så netværket i endnu højere grad bliver en aktiv del af både forebyggende indsatser og anbringelsesforløb.

Du bliver en del af et fagligt team med fire anbringelses- og familieplejekonsulenter, hvor I sammen skal løfte og udvikle opgaverne på området. Du vil få dine egne sager og et selvstændigt ansvar for opgaverne som anbringelses- og familieplejekonsulent. Samtidig bliver du en del af et tæt samarbejde med børne- og ungerådgiverne og de øvrige faggrupper i afdelingen og på tværs.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af

  • At varetage egne sager inden for anbringelses- og familieplejeområdet herunder supervision, råd og vejledning, deltagelse i opfølgningsmøder, sparring med rådgivere mv.
  • Bidrage til at øge antallet af netværksanbringelser.
  • At bidrage til netværksinddragelse i både forebyggende indsatser og anbringelsesforløb.
  • At medvirke til godkendelse, vurdering og match af plejefamilier, netværksplejefamilier og opholdssteder i forhold til det enkelte barns eller den enkelte unges behov.
  • At samarbejde med børne- og ungerådgiverne om at skabe sammenhængende og helhedsorienterede indsatser.
  • At bidrage til gode overgange til voksenlivet for unge i anbringelse.

Vi forventer, at du

  • Har en relevant socialfaglig uddannelse og erfaring fra myndighedsområdet.
  • Kan arbejde selvstændigt og løsningsfokuseret
  • Har erfaring med anbringelsesområdet og særligt netværksanbringelser.
  • Har erfaring med eller interesse for netværksinddragende metoder, fx netværkskort, netværksmøder, rådslagning, sikkerhedsplaner eller samordning.
  • Kan samarbejde konstruktivt med børne- og ungerådgivere, plejefamilier, børn, unge, forældre og øvrige samarbejdspartnere.
  • Kan bidrage med faglig sparring og gerne har erfaring med supervision.
  • Har en anerkendende, inddragende og respektfuld tilgang til børn, unge og familier.
  • Har kørekort og egen bil til rådighed.
  • Har humor og bidrager positivt til det kollegiale fællesskab samt opgaveløsningen.

Du behøver ikke nødvendigvis at have erfaring med alle de nævnte metoder og opgaver. Det vigtigste er, at du har en solid socialfaglig forståelse, relevant erfaring og lyst til at bidrage til udviklingen af vores netværksbaserede arbejde. Vi ser gerne, at du har særlige kompetencer inden for et eller flere af områderne, som kan supplere teamets eksisterende faglighed.

Om os

Børne- og Familieafdelingens myndighedsområde består af myndighedsleder og tre teamledere, Specialteam med 7 børne- og ungerådgivere, et Visitationsteam med 5 børne- og ungerådgivere, 2 fremskudte børne- og ungerådgivere, Børne- og Ungeteams Nord og Syd med henholdsvis 8 og 9 børne- og ungerådgivere, Sammen om Familien med 3 job- og familierådgivere samt et Familieplejeteam på kommende 4 familiepleje og anbringelseskonsulenter. Derudover har vi en socialfaglig kontraktforhandler og en udviklingskonsulent. Familieplejeteamet refererer til myndighedslederen.

Familieområdet omfatter også familiehus, ungehus, støtte- og kontaktpersoner, specialundervisningstilbud og et børnehus. Vi samarbejder bl.a. tæt med PPR, sundhedsplejen samt skole- og dagtilbudsområdet.

I 2024 besluttede vi at ændre vores organisering for at skabe bedre rammer for arbejdsmiljøet og en mere nærværende ledelse. Samtidig arbejder vi målrettet med implementeringen af Barnets Lov og med at styrke kvaliteten og sammenhængen i vores indsatser.

Vi har fokus på faglig udvikling, tværfagligt samarbejde og en fælles retning for arbejdet med børn, unge og familier. Vi ønsker en afdeling, hvor der er plads til at tænke nyt, stille spørgsmål og udvikle løsninger sammen.

Som anbringelses- og familieplejekonsulent hos os får du

  • Mulighed for at præge og udvikle vores arbejde med anbringelser, familiepleje og netværksbaserede indsatser.
  • Et fagligt fællesskab med engagerede kolleger.
  • Et tæt samarbejde med børne- og ungerådgivere og øvrige faggrupper i afdelingen.
  • En arbejdsplads, der vægter det kollegiale fællesskab, humor og den fælles opgaveløsning.
  • Et arbejde med ansvar, indflydelse og mulighed for at gøre en forskel for børn, unge og familier.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling med ansættelse efter gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse 1. januar 2027.

Hvis du vil vide mere

Du kan læse mere om Rødovre Kommune på www.rk.dk.

Du er også velkommen til at kontakte leder af myndighedsområdet Ida Matthes på tlf. 3076 7367 eller familieplejekonsulent Jakob Obdrup på tlf. 3076 9645 hvis du vil høre mere om stillingen.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer senest 8/12 Klik på knappen ”Ansøg online”/”Søg jobbet” for at sende din ansøgning.

Vi forventer at afholde samtaler 11/12 og 17/12.

Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Vi er en attraktiv og spændende arbejdsplads, hvor vi arbejder for at skabe gode rammer for både faglig udvikling og trivsel. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Familieplejekonsulent søges til Børne- og Familieafdelingen i Rødovre

Rødovre Kommune · 2610 Rødovre