Funktionsleder for voksenaktivering og voksenundervisning til Center Holmegaard
5935 Bagenkop
- Location
- 5935 Bagenkop
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 4 November 2026
- Application deadline
- 30 November 2026
- Category
- Daglig leder, institution
About the job
Motiveres du af at skabe retning, struktur og udvikling, og vil du stå i spidsen for to centrale indsatser for beboere på asylcenter Holmegaard – voksenundervisning og voksenaktivering – og gøre en konkret forskel for centrets beboere? Så er du måske vores kommende funktionsleder i Center Holmegaard på Langeland.
Holmegaard er et opholdscenter, som indkvarterer asylansøgere fra forskellige nationaliteter. Aktuelt bor der enlige og familier med og uden børn på centret, mens de afventer svar på deres ansøgning om asyl fra udlændingemyndighederne.
Ved at deltage i undervisnings- og aktiveringstilbud får centrets voksne beboere mulighed for at lære sprog (dansk og/eller engelsk), deltage i meningsfulde fællesskaber, afklare deres kompetencer og udvikle egne ressourcer og muligheder.
Alle centerets beboere over 18 år tilbydes danskundervisning og praktik. Praktikken kan foregå eksternt i en virksomhed eller internt på centeret i f.eks. genbrugsbutikken, barbersalonen, syværkstedet eller et af vores andre værksteder. Derudover har beboerne mulighed for at deltage i aktiviteter faciliteret af frivillige. Som funktionsleder har du ansvaret for at sikre rammerne for arbejdet, sætte retning og prioritere.
Din rolle og dine opgaver
Som funktionsleder har du, i tæt samarbejde med centerlederen, det overordnede faglige, koordinerende og personalemæssige ansvar for otte medarbejdere fordelt mellem hhv. voksenundervisning og voksenaktivering- og frivilligområdet. Du sikrer en stabil drift og udvikler indsatsen løbende i tråd med gældende lovgivning og centerets strategiske mål, samtidig med at du skaber rammerne for, at medarbejderne kan udføre deres opgaver effektivt og meningsfuldt.
I samarbejde med medarbejderne fastlægger du retning og prioriteringer for undervisning, aktiveringer og aktiviteter og sikrer sammenhæng med øvrige funktioner på centret. Sammen udvikler I lokalt tilpassede strategier for beboerinddragelse og aktiv deltagelse.
Du har det overordnede ansvar for at etablere og vedligeholde samarbejder med interne og eksterne aktører, frivillige og lokalsamfund, så indsatsen forbliver relevant, inkluderende og meningsfuld for beboerne.
Som funktionsleder varetager du økonomistyringen af dit ansvarsområde, og du skal kunne indgå i driften ved fravær hos medarbejdere, når der er behov for det.
Derudover vil du agere som nærmeste sparringspartner for og understøtte centerlederen med øvrige ledelsesopgaver i forhold til den generelle drift af Center Holmegaard.
En tydelig lederrolle med fokus på sammenhæng mellem voksenundervisning og voksenaktivering
Voksenundervisning og -aktivering er et eksisterende tilbud i centret, som nu er samlet i et selvstændigt ledelsesområde. Som funktionsleder får du ansvaret for at etablere tydelige rammer for samarbejdet mellem de to indsatsområder, som er kendetegnet ved en høj grad af gensidig afhængighed. Dette sker gennem udvikling af en klar ledelsesramme og en fælles ledelsespraksis, der styrker det interne samarbejde og sikrer en sammenhængende indsats med fokus på at indfri mål og resultater.
I denne rolle arbejder du med en inddragende og lyttende tilgang, hvor du skaber rum for dialog og refleksion, afklarer roller og ansvar og understøtter, at teamet fungerer som et samlet og velfungerende fællesskab. Målet er at skabe et miljø, hvor medarbejderne trives, lærer af hinanden, udvikler sig, og hvor indsatsen både er meningsfuld for beboerne og effektivt koordineret på tværs af funktionerne.
Din profil
Du er en tydelig og nærværende leder, som kan skabe retning og følgeskab – og som trives i en hverdag, hvor både mennesker, strukturer og lovgivende rammer kalder på din opmærksomhed.
Vi forestiller os, at du har ledelseserfaring fra social-, integrations-, undervisnings- eller beskæftigelsesområdet – f.eks. fra en humanitær eller politiskstyret organisation. Kendskab til frivilligområdet vil være en styrke i stillingen.
Du tænker helhedsorienteret, har stærke koordineringskompetencer og blik for, hvordan forskellige fagligheder spiller sammen.
Dine centrale kompetencer
- Du har blik for, hvornår medarbejderne har brug for ledelsesmæssigt råderum, og hvornår de har brug for en leder, der sætter retning, skaber overblik og træffer prioriteringer. Du er tilgængelig og nærværende uden at overstyre, og du har tillid til medarbejdernes faglige dømmekraft og ansvarlighed.
- God til at arbejde projektorienteret samt erfaring med tværgående og eksternt samarbejde.
- Sikre et godt arbejdsmiljø, psykologisk tryghed, tillid kollegaerne imellem.
Overordnet set ønsker vi os en leder, som kan agere i overensstemmelse med Røde Kors’ principper og ledelsesværdier.
Det får du hos os
- Du bliver en del af en arbejdsplads med et stærkt humanitært værdigrundlag, hvor vi hver dag arbejder for at skabe tryghed, udvikling og fællesskab for mennesker på flugt.
- Du får en central rolle i udviklingen af to vigtige områder og bliver en del af et engageret fællesskab, hvor samarbejde, faglighed og medmenneskelighed går hånd i hånd.
- Du vil have rig mulighed for personlig og faglig udvikling og bliver en del af ledelsesnetværk på tværs af fagområder og centre.
Læs mere om Røde Kors Asyl, vores opgaver og centre her .
Det praktiske
Du bliver ansat efter overenskomst med HK/SL (staten).
Ansættelsesdato: 1. februar 2027
Arbejdstid: 37 timer om ugen, uden øvre arbejdstid
Arbejdssted: Gulstavvej 7, 5935 Bagenkop
Kørekort: Nødvendigt
Attester: Ved tilbud om ansættelse indhenter vi børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest
Ved eventuelle spørgsmål om stillingen kontakt Centerchef Kasper Koch på mail [email protected]
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt [email protected]
Ansøgningsfrist: 30. november 2026
Vi afholder samtaler i to runder, første samtale mandag den 14. december og anden samtale torsdag den 17. december. Mellem de to samtaler vil vi gennemføre en personlighedstest.
Røde Kors asylafdeling har været asyloperatør i over 40 år. Se en film om vores historie her - måske vil den inspirere dig til at blive en del af noget større.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- General Manager for Social-Pedagogical Center WestFaxe Kommune · Haslev, HaslevView and apply
- Managing Director for Sommerfugl – the daycare sectorNæstved Kommune · Næstved, NæstvedView and apply
- Pedagogical Leader for Southeast DaycareOmr SYD Borgerteam frit valg · Randers SV, Randers SVView and apply
- When an experienced leader passes the baton, a rare opportunity arisesBØRNENES KONTORS DAGINSTITUTION · Esbjerg Ø, Esbjerg ØView and apply
- Bid Manager for Center for Alcohol- and Substance TreatmentRoskilde kommune · Roskilde, RoskildeView and apply
- Assistant Nursing Home Manager for Plejecenter VibedalCenter for Økonomi og HR · Thisted, ThistedView and apply
- Center Manager at Børnehuset SkovvangSøndervangskolen Udskoling · Hammel, HammelView and apply
- Head of Kirkebakken Daycare CenterDistrikt Brejning-Smidstrup · Vejle, VejleView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Funktionsleder for voksenaktivering og voksenundervisning til Center Holmegaard
Dansk Røde Kors (Center Jelling) · 5935 Bagenkop