Gruppeleder til dagvagten i Tingbjerg i Hjemme- og Sygeplejen Vanløse, Brønshøj, Husum
2400 København
- Location
- 2400 København
- Company
- Københavns Kommune
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 19 October 2026
- Application deadline
- 15 November 2026
- Category
- Afdelingsleder, offentlig
About the job
Vil du være med til at sikre en velfungerende drift i hjemmeplejen og udvikle fagligheden og det tværfaglige samarbejde? Kan du lede medarbejderne trygt gennem forandringer og facilitere udviklingen af nye måder at løse opgaverne på med afsæt i borgernes behov og ressourcer? Så er stillingen som gruppeleder til dagvagten i Tingbjerg noget for dig.
Din ledelsesopgave
Som gruppeleder bliver du personaleleder for ca. 32 medarbejdere, og du får ansvaret for den daglige drift, medarbejdernes trivsel og den faglige udvikling. Du har blik for medarbejdernes hverdag, sikrer sammenhæng i opgaveløsningen og formår at prioritere, så hverdagen fungerer optimalt.
En central del af din ledelsesopgave er at opbygge og fastholde en kultur præget af tillid, faglig stolthed og åbenhed. Her bruger du faciliterende ledelse til at styrke medarbejdernes samarbejde og udviklingen af nye arbejdsgange. Du understøtter faglige dialoger, hvor medarbejdernes viden, erfaringer og forskellige perspektiver kommer i spil, og du skaber rammer for, at medarbejderne selv kan finde løsninger og træffe beslutninger. Når det er nødvendigt, faciliterer du også selv dialogerne.
En vigtig del af arbejdet er at styrke det tværfaglige samarbejde om borgerne, blandt andet gennem fælles vagtstart og tværfaglige borgermøder. Du skal være med til at udvikle samarbejdet, så medarbejdernes forskellige fagligheder bidrager til sammenhængende forløb for borgerne. Du skal samtidig understøtte en rehabiliterende tilgang, hvor medarbejderne samarbejder med borgerne om at bevare og udvikle deres egne ressourcer.
Vi står i en faglig og organisatorisk samling af hjemme- og sygeplejen på voksenområdet, hvor medarbejdere og ledere fra Socialforvaltningen (SOF) bliver en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) fra den 3. maj 2027. Som gruppeleder får du en vigtig opgave med forandringsledelse. Du bidrager til at skabe retning, mening og tryghed for medarbejderne i en periode med store forandringer. Du understøtter, at nye og nuværende kolleger udvikler en fælles arbejdskultur, der bygger videre på gode erfaringer.
Vi prioriterer også uddannelsesopgaven højt og har en studieunit, der bidrager til et stærkt læringsmiljø. Som gruppeleder understøtter du elevernes læring og skaber gode rammer for deres uddannelsesforløb med blik for de kompetencer, vi har brug for både nu og fremover.
Om dig
Du er uddannet sygeplejerske og har erfaring med ledelse. Har du ikke en diplomuddannelse i ledelse eller en tilsvarende uddannelse, tilbyder vi dig mulighed for at tage en.
Vi lægger vægt på, at du
- er en samarbejdende og fællesskabsorienteret leder – du møder medarbejdere og samarbejdspartnere med åbenhed og tillid, er nysgerrig på andres perspektiver og bidrager til gode relationer og et godt arbejdsmiljø
- er en faciliterende leder – du kan bringe forskellige faglige perspektiver i spil og understøtte dialoger, hvor medarbejderne finder og udvikler løsninger sammen
- kan skabe overblik og prioritere – du arbejder struktureret, træffer beslutninger og sikrer sammenhæng mellem den daglige drift og den faglige udvikling
- kan udvikle et stærkt fagligt miljø – du kan sætte retning for fagligheden og understøtte en opgaveløsning med udgangspunkt i borgernes behov og ressourcer
- kan lede forandringer – du kan skabe retning og tryghed, samle medarbejdere om en fælles arbejdskultur og omsætte beslutninger til praksis
- har blik for både aktuelle og fremtidige kompetencebehov – du kan se, hvilke kompetencer der er brug for i dag, og hvilke der skal udvikles i takt med nye opgaver og forandringer
Bliv en del af et stærkt ledelsesfællesskab
Hjemme- og Sygeplejen Vanløse, Brønshøj og Husum er ét af Københavns Kommunes fem hjemme- og sygeplejeområder og en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Vi er cirka 300 medarbejdere fordelt på hjemmepleje, sygepleje, visitation og tværgående funktioner.
Som gruppeleder i Tingbjerg bliver du en del af et stærkt ledelsesfællesskab med tæt samarbejde med lederkollegaer i Husum Vænge og på satellitkontorerne i området. Vi samarbejder om den daglige drift og udvikling, sparrer med hinanden og finder fælles løsninger på de opgaver, der går på tværs.
Som ny leder får du en mentor i dit første år. Og du får et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb, der tager udgangspunkt i din erfaring, nærværende arbejdsopgaver og dine kompetencer. Derudover får du mulighed for lederuddannelse og løbende faglig og personlig udvikling. Læs mere her om dine udviklingsmuligheder og hverdagen som leder i SUF.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med opstart den 1. januar 2027.
Der indhentes referencer og straffeattest på ansøgere, der kommer i betragtning til at blive tilbudt en ansættelse.
Yderligere oplysninger
Er du blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere, så ring endelig til hjemmeplejeleder Anne Bonde Jørgensen på 21 76 32 41.
Du kan læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Københavns Kommune .
Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte CV.
Søg via linket senest søndag den 15. november 2026
Vi afholder 1. samtaler fredag den 20. november og 2. samtaler torsdag den 26. november 2026 . Kandidater, der går videre til 2. samtale, vil blive bedt om at gennemføre en personlighedstest, der indgår i ansættelsesudvalgets samlede vurdering.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk .
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Vil du være vores nye områdeleder for børne- og familieområdet og PPR?Furesø Kommune · Værløse, VærløseView and apply
- Head of Department for the Visitation Unit in Glostrup MunicipalityGlostrup Kommune · Glostrup, GlostrupView and apply
- Head of Department at the Center for Health – lead the professional development of nursing in CopenhagenKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
- Director of the Cultural School in BrønderslevBrønderslev Kommune · Brønderslev, BrønderslevView and apply
- Head of Social Work for Family CounselingCenter for Børn, Unge og Familier · Helsingør, HelsingørView and apply
- Afdelingsleder til Dagpenge, Fleksjob og KontanthjælpFaxe Kommune · Haslev, HaslevView and apply
- Section Chief for the Defence Intelligence Service's Russia AnalysisForsvarets Efterretningstjeneste · København Ø, København ØView and apply
- Head of the Pedagogical Department with responsibility for SFO and Club – do you have ambitionHjemmepleje og Hverdagsrehabilitering · Løgstrup, LøgstrupView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- El-ingeniør/el-installatør til komplekse el-anlæg i industri, pharma og datacentre – Søren Jensen A/S, AarhusSøren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S · Aarhus C, Aarhus CView and apply
- Daglig leder til helhedsplejegruppen Sejs, Silkeborg kommuneSilkeborg Kommune · Voel, VoelView and apply
- Hjortholmskolen søger uddannet pædagog 37 timer 1.1.2027 eller snarestHolbæk Kommune · Tølløse, TølløseView and apply
- Forskningskonsulent (barselsvikariat) til projekt om virksomheders bæredygtighedErhvervsakademi København · København N, København NView and apply
- Sygeplejersker Sengeafsnit for Medicinske Sygdomme M5, Aalborg Universitetshospital, ThistedRegion Nordjylland · Thisted, ThistedView and apply
- Rengøringsenheden i Aalborg Kommune søger en planlæggerwww.aalborg.dk · Aalborg SV, Aalborg SVView and apply
- Sagsbehandlere til sygedagpengeområdet i Ydelsesservice KøbenhavnKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnView and apply
- HOLDSPILLER MED FAGLIGT DRIVE SØGES!Varde Kommune · Varde, VardeView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Gruppeleder til dagvagten i Tingbjerg i Hjemme- og Sygeplejen Vanløse, Brønshøj, Husum
Københavns Kommune · 2400 København