Socialpædagogisk medarbejder til Multihuset

Brøndby Kommune

2605 Brøndby

Location
2605 Brøndby
Working hours
Full-time
Posted
23 October 2026
Application deadline
13 November 2026
Category
Social pedagogue

About the job

Vil du støtte mennesker i at skabe et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv? Og vil du være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi forbinder individuel støtte med mulighederne i vores kursuskatalog og socialt fællesskab i Multicafeen?

Multihuset i Brøndby Kommune søger en kollega til socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85.

Om Multihuset

Multihuset tilbyder støtte, rådgivning, kurser og aktivitets- og samværstilbud til borgere med psykiske vanskeligheder, sociale udfordringer, rusmiddelproblematikker og udviklingshæmning.

Vi arbejder ud fra en recovery- og rehabiliterende tilgang. Det betyder, at vi tager afsæt i borgerens egne håb, ønsker og ressourcer og samarbejder om at styrke selvstændighed, mestring og deltagelse i hverdagslivet.

Vi arbejder med at skabe sammenhæng mellem vores indsatser, så borgeren kan få støtte både individuelt og gennem deltagelse i kurser og fællesskaber.

Dine opgaver

Din hovedopgave bliver at yde socialpædagogisk støtte efter § 85. Sammen med borgeren omsætter du mål til konkrete handlinger og følger op på, hvad der virker, og hvor støtten skal justeres.

Du skal blandt andet

  • Støtte borgeren i at skabe struktur, mestre hverdagens opgaver og udvikle større selvstændighed.
  • Arbejde med borgerens ressourcer og funktionsnedsættelser med fokus på tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats
  • Dokumentere indsatsen og borgerens udvikling og bidrage til opfølgning på mål.
  • Samarbejde med kolleger, myndighed og øvrige relevante samarbejdspartnere om at yde en helhedsorienteret indsats til borgerne
  • Deltage i systematisk borgergennemgang og faglig sparring om mål, metoder og barrierer i indsatsen.

Du ansættes i Multihuset med § 85 som din primære opgave. Afhængigt af dine kompetencer, erfaringer og faglige styrker kan der også indgå opgaver i vores kursusbaserede indsatser og i Multicaféen. Forventningen er, at man som medarbejder bidrager på tværs til driften.

I de kursusbaserede indsatser kan du bidrage til at planlægge og gennemføre forløb, hvor borgerne udvikler færdigheder og deler erfaringer. I Multicaféen kan du være med til at skabe trygge rammer, understøtte borgernes initiativer og gøre det lettere at deltage i aktiviteter og fællesskaber. I Multicafeen er vi i gang med en proces hvor vi har fokus på interessebaserede fællesskaber.

Vi søger dig, der

  • Har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse, eksempelvis som pædagog, ergoterapeut, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent.
  • Har erfaring med eller interesse for socialpsykiatri og socialpædagogisk støtte.
  • Kan opbygge tillidsfulde relationer og samarbejde med borgeren om mål, deltagelse i fællesskaber og du kan omsætte vilje, evne og parathed til faglig praksis.
  • Arbejder struktureret og kan begrunde, dokumentere og justere din faglige indsats.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig tager ansvar for den fælles opgaveløsning.
  • Er nysgerrig på kollegers perspektiver og bidrager til en respektfuld omgangstone og et trygt samarbejde.

Har du erfaring med undervisning, facilitering af kurser eller aktiviteter i fællesskaber, vil vi gerne høre om det i din ansøgning.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et tværfagligt arbejdsfællesskab med mulighed for at bringe dine kompetencer i spil på tværs af Multihusets tilbud.

Vi har fokus på faglig sparring, systematisk opfølgning og udvikling af vores recovery- og rehabiliterende praksis. Hos os skal faglig refleksion kunne omsættes til handlinger, der gør en forskel i borgernes hverdag og for Multihuset som helhed.

Praktiske oplysninger

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. januar 2027 og opstart den 4. januar

Arbejdstiden tilrettelægges overvejende indenfor 8 – 17, vi har aftenvagter med varierende interval og weekend hver 16. uge fra 10 – 15.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Maria Johannsen, leder på 23344374 eller Nina Rasmussen souschef på 51709182

Ansøgningsfrist: 13/11 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 20/11 eller den 23/11 2026

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Socialpædagogisk medarbejder til Multihuset

Brøndby Kommune · 2605 Brøndby