Deltidsstilling som pædagog/pædagogisk assistent til vores SFO eller vores Klub på Alssund-Skolen

Location
6400 Sønderborg
Working hours
Part-time
Part-time hours
20–25 hours/week
Posted
29 October 2026
Application deadline
19 November 2026
Category
Early years teacher

About the job

Vil du være med til at skabe trygge fællesskaber, leg og livsglæde for vores elever i SFO og Klub?

På Alssund-Skolen søger vi to engagerede pædagoger eller pædagogiske assistenter, som har lyst til at blive enten én del af vores hverdag i SFO eller i Klub – hvor relationer, nærvær og kreativitet er i centrum.

Vi søger derfor én pædagog/pædagogisk assistent til vores SFO – og én til vores Klub.

Om os

Alssund-Skolen er en levende byskole midt i Sønderborg med ca. 345 elever og 85 medarbejdere. Vi er en profilskole med fokus på sport og bevægelse, som lægger vægt på stærke fællesskaber.

Skolen er afdelingsopdelt, hvor der i de enkelte afdelinger samarbejdes på tværs for at skabe sammenhæng i børnenes hverdag.

Alssund-Skolen består af både almene klasser og specialklasser, hvor der et tværgående samarbejde gennem tvillingklasser. På skolen vil du derfor møde børn fra både almen og special.

I vores SFO og Klub har vi nysgerrige og energiske børn fra 0.–6. årgang, som hver dag har brug for voksne, der ser dem, lytter til dem og inviterer dem med ind i leg, fællesskab og aktiviteter. Vi vægter en aktiv hverdag med både bevægelse, kreativitet og gode relationer – og vi gør os umage for, at alle børn føler sig som en del af fællesskabet.

Om stillingen

Vi søger to kolleger, en til vores SFO – og en til vores Klub, som har lyst til at bidrage til en hverdag fyldt med smil, leg og udvikling.

Du kommer til at

  • være en synlig og nærværende voksen i børnenes fritid
  • skabe aktiviteter, der inspirerer til leg, kreativitet og fællesskab
  • samarbejde tæt med både kolleger og forældre
  • bidrage til en tryg overgang mellem skole og fritid

Vi tilbyder

Hos os bliver du en del af en skole, hvor

  • vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode
  • der er plads til både grin, faglighed og nye idéer
  • vi prioriterer både børns og medarbejderes trivsel højt
  • samarbejdet med forældre er en naturlig og vigtig del af hverdagen

Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
  • er optaget af god fritidspædagogik
  • har lyst til at arbejde med indskolings- og mellemtrins børn og deres familier
  • er imødekommende, engageret og god til at skabe relationer
  • trives i et tæt samarbejde med kolleger, hvor vi løfter i flok
  • har et særligt for det kreative og musikalske
  • har evt. kendskab til arbejdet med social læring

Løn og ansættelse

Stillingerne ønskes besat pr. 1. januar 2027.

Der er tale om deltidsstillinger på 20-25 timer ugentligt afhængig af kompetencer

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Der vil være mulighed for lejlighedsvis vikardækning i skoledelen, hvis du ønsker det.

Inden ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Vil du være en del af fællesskabet?

Har du lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Iben Vind-Hansen på tlf. 27 90 63 80.

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest torsdag d. 19. november 2026 .

Vi afholder samtaler tirsdag d. 24. november 2026 om formiddagen .

Vi glæder os til at møde dig – og måske byde dig velkommen i vores hverdag på Alssund-Skolen.

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.

Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.

Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Deltidsstilling som pædagog/pædagogisk assistent til vores SFO eller vores Klub på Alssund-Skolen

Dagtilbud Sønderborg City · 6400 Sønderborg