Fremrykket sundheds- og trivselsmedarbejder til den boligsociale indsats i Frydenlund, Charlottehøj og Vandtårnsområdet samt Folkesundhed Aarhus
Østjylland
- Location
- Østjylland
- Company
- Aarhus Kommune
- Working hours
- Full-time
- Salary level (statistics)
- Avg. approx. 44.983 DKK/month (Statistics Denmark, 2024) — see the salary guide
- Posted
- 22 October 2026
- Application deadline
- 11 November 2026
- Category
- Social counsellor
About the job
Om jobbet
Vil du være med til at styrke sundhed, trivsel og fællesskaber gennem et tæt samarbejde med områdets beboere og lokale aktører?
Vi søger en engageret og initiativrig sundheds- og trivselsmedarbejder, der vil være med til at udvikle og forankre sundheds- og fællesskabsfremmende indsatser tæt på beboernes og borgernes hverdag. Stillingen er en del af den bo-ligsociale indsats i Frydenlund, Charlottehøj og Vandtårnsområdet og oprettes i et tæt samarbejde med Folkesundhed Aarhus i FrydenlundHUSET.
Som sundheds- og trivselsmedarbejder bliver du en central drivkraft i arbejdet med at fremme fysisk, mental og social sundhed blandt områdets beboere. Du skal være med til at skabe stærke lokale fællesskaber og bygge bro mellem be-boerne og eksisterende sundheds-, fritids- og fællesskabstilbud.
Omdrejningspunktet for indsatsen bliver at fremme lighed i sundhed i et tæt samarbejde med områdets beboere og lokale samarbejdspartnere. Som sundheds- og trivselsmedarbejder har du – med udgangspunkt i et bredt og positivt sundhedsbegreb – ansvaret for at facilitere og gennemføre sundhedsfremmende og fællesskabende aktiviteter i samar-bejde med beboere, kollegaer og civilsamfundsaktører.
Du bliver medansvarlig for følgende indsatser
- Opsøgende sundhedsindsats med særligt fokus på de beboere, der i mindre grad benytter sociale og sundheds-fremmende tilbud. Som sundheds- og trivselsmedarbejder skal du bidrage med viden om sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, styrke beboernes muligheder for deltagelse i lokale fællesskaber og understøtte trivselsfremmende aktiviteter i boligområdet. Du skal bygge bro mellem beboerne, lokale fællesskaber og de etablerede lokale sundhedstilbud med det formål at fremme både fysisk og mental sundhed, forebygge en-somhed og styrke tilknytningen til lokale netværk. Indsatsen gennemføres i et tæt samarbejde med den bolig-sociale frivilligkoordinator, boligsociale vicevært og kollegaerne i Folkesundhed Aarhus.
- Familieindsats: Målet er at styrke familiers trivsel, handlekraft og livsmuligheder samt understøtte forældre i at skabe gode rammer for deres børns udvikling, læring og deltagelse i fællesskaber. Opgaven omfatter blandt andet familieforløb og småbørnscafé. Indsatsen gennemføres i tæt samarbejde med den boligsociale familie-koordinator, kollegaerne i Folkesundhed Aarhus og andre relevante kommunale samarbejdspartnere med hen-blik på at øge børns og unges livschancer.
- Sundhed og beskæftigelse: Du indgår i et tæt samarbejde med de fremskudte medarbejdere fra Job Aarhus og de boligsociale medarbejdere om at identificere og adressere sundhedsmæssige, sociale og trivselsrelaterede barrierer, der kan stå i vejen for job eller uddannelse. Med udgangspunkt i beboernes ressourcer og behov bi-drager du til at udvikle og iværksætte indsatser, der styrker deres muligheder for at nærme sig arbejdsmarkedet og opnå en mere stabil tilknytning til beskæftigelse eller uddannelse.
Som sundheds- og trivselsmedarbejder er du således både aktivitetsmedarbejder, brobygger og facilitator, og du arbej-der med en bred målgruppe på tværs af boligområder. I samarbejde med dine boligsociale kollegaer er du også med til at igangsætte større fællesskabende aktiviteter som f.eks. sommerfest, fællesspisning, Eid fest mm.
Du får arbejdsplads lokalt i både Frydenlund og i Vandtårnsområdet sammen med de øvrige boligsociale medarbejdere. Samtidig er du tilknyttet Folkesundhed Aarhus i FrydenlundHUSET, hvor du også har fast kontorplads. Formelt ansæt-tes du i Folkesundhed Aarhus, som har det overordnede arbejdsgiveransvar. Ledelsen varetages i et ledelsesteam bestå-ende af den boligsociale leder og lederen i Folkesundhed Aarhus, FrydenlundHUSET.
Arbejdstiden vil som hovedregel ligge inden for normal arbejdstid, men du skal forvente, at der i perioder vil være både aften- og weekendarbejde.
Stillingen er tidsbegrænset og ønskes tiltrådt 01.01.27; og løber herefter i 4 år.
Kandidatens profil
Du brænder for sundhed, fællesskaber og for at skabe forandringer sammen med de mennesker det handler om. Du har erfaring med sundhedsfremmende indsatser, gerne i et boligsocialt eller tværsektorielt miljø. Du har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse og kan navigere i spændingsfeltet mellem beboere, kommunale samarbejdspartnere og civilsamfundsorganisationer.
Vi forestiller os, at du
- Har en sundhedsfaglig, socialfaglig eller tilsvarende relevant uddannelse.
- Har erfaring med sundhedsfremmende, forebyggende eller fællesskabsskabende indsatser.
- Har stærke relationelle kompetencer og evner at skabe tillid blandt mennesker med forskellige baggrunde.
- Trives i en opsøgende rolle og møder mennesker med nysgerrighed, respekt og anerkendelse.
- Har erfaring med eller interesse for samskabelse, medborgerskab og borgerinddragelse.
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i tværfaglige samarbejder.
- Du trives med at udvikle og afprøve nye løsninger.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores refe-renceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Om-sorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 19.11.26.
Ansøgningsfristen er den 11.11.26
Ansøgning
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Tor Fabian, leder i Folkesundhed Aarhus, Fry-denlundHUSET på telefon: 29129182 eller mail [email protected] eller Pernille….
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt 01.01.27
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsbe-rettigede organisation.
Folkesundhed Aarhus, FrydenlundHUSET
I Folkesundhed Aarhus, FrydenlundHUSET arbejder vi for at afhjælpe de største sundhedsudfordringer i Aar-hus og for mere lighed i sundhed. Vi er med til at understøtte, at Aarhus skal være en by, hvor alle borgerne trives, er sunde og hvor fællesskaber er for alle.
Om afdelingerne
Om den boligsociale indsats
Den boligsociale indsats dækker boligområderne Frydenlund, Charlottehøj og Vandtårnsområdet (Vorrevangen, Regi-nehøj og Kalmargade) og arbejder for at styrke beboernes trivsel, deltagelse og livsmuligheder gennem helhedsoriente-rede indsatser.
Et centralt princip i indsatsen er, at løsninger udvikles sammen med beboerne. Vi arbejder metodisk med beboerind-dragelse, samskabelse og lokalt ejerskab, fordi vi tror på, at varige forandringer skabes i fællesskab med dem, det hand-ler om. Derfor vil en vigtig del af dit arbejde være at understøtte beboernes egne initiativer, ressourcer og engagement samt bidrage til, at lokale fællesskaber kan vokse og udvikle sig over tid.
Samtidig får du en tæt kobling til Folkesundhed Aarhus, hvor du kan trække på sundhedsfaglige kompetencer, få fag-lig sparring og adgang til en bred vifte af sundhedstilbud. Vi tilbyder en meningsfuld stilling med stor frihed til at udvikle aktiviteter og skabe lokale løsninger sammen med beboerne og samarbejdspartnere.
Du bliver en del af en arbejdsplads med høje ambitioner for trivsel, deltagelse og lighed i sundhed, hvor samarbejde, faglighed og engagement går hånd i hånd. Samtidig møder du kollegaer, der prioriterer at hjælpe og sparre med hinan-den, og som værdsætter en uformel omgangstone, humor og et stærkt kollegialt fællesskab.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du mulighed for at sætte dit præg på en ny og ambitiøs indsats, hvor sundhedsfremme, trivsel og fællesska-ber udvikles tæt på beboernes hverdag og i et stærkt samspil mellem kommune, boligorganisationer, civilsamfund og lokale aktører. Du bliver en del af et dynamisk og tværfagligt team i den boligsociale indsats, hvor sundhed tænkes sammen med beskæftigelse, fællesskaber og sociale indsatser for at skabe helhedsorienterede løsninger.
~ Ansøgningsfrist: d. 11. november 2026 Afdeling: Høgevej 27K 8210 Aarhus V
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Faglig koordinator til Team UngSlagelse Kommune · Vestsjælland, VestsjællandView and apply
- AFDELINGSLEDER TIL RUSMIDDELCENTER AARHUSAarhus Kommune · Østjylland, ØstjyllandView and apply
- Social Worker for the Department of Children and Young People, Hvidovre HospitalRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Bridge-Building Consultant for the Regional Competence Center, a Good Start to Family LifeRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Economic caseworker for Benefits Service – Sick Pay / Job ClarificationBallerup Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Youth Deacon AssistantDen Danske Folkekirke · Sydøstjylland, SydøstjyllandView and apply
- Head of Department for the Children and Youth AuthorityFuresø Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Two professional leaders for Day Care Centers and Special Interventions at the Center for Handicap and PsychiatryFrederikshavn Kommune · Nordjylland, NordjyllandView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Indskolingslærer til Nr. Felding Skole og Børnehus - barselsvikariatHolstebro Kommune · Vestjylland, VestjyllandView and apply
- Marine Administrative AssistantBureau Veritas · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Marine & Aviation UnderwriterMaersk Group - A.P. Møller Mærsk · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- End to End PlannerHaldor Topsøe A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Service Delivery Manager – vær med til at sikre kritisk digital infrastrukturCibicom A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Service Delivery Manager – vær med til at sikre kritisk digital infrastrukturCibicom A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- CFOBrinch & Partners · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Udskrivningskoordinator med vagt hver 6. weekend søges til sengeafsnit 1, Mave-, Tarm- og Leversygdomme, Sjællands Universitetshospital, KøgeRegion Sjælland · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Fremrykket sundheds- og trivselsmedarbejder til den boligsociale indsats i Frydenlund, Charlottehøj og Vandtårnsområdet samt Folkesundhed Aarhus
Aarhus Kommune · Østjylland