Specialarbejder / Ejendomsservicetekniker til inde gruppen til Oksbøl Kaserne hos Etablissement- og Terrænkommandoen

Location
Remote
Working hours
Full-time
Posted
29 October 2026
Application deadline
27 November 2026
Category
Handyman

About the job

Har du gode praktiske evner, teknisk forståelse og en venlig serviceindstilling – og er du i stand til at bruge en computerskærm på brugerniveau? Vil du være med til at bidrage til en vigtig udvikling i Forsvaret, hvor vi sikrer, at Oksbøl kaserne, samt Skyde- og øvelsesområdet altid er klar til vores soldater?

Vi har en interessant stilling i Oksbøl, hvor du kan være med til at støtte udviklingen og hjælpe soldaterne i deres daglige aktiviteter.

Om os

Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet.

Vi udvikler og vedligeholder de fysiske rammer for Forsvarets operative enheder. Det indebærer bygningsvedligeholdelse, arealpleje, reparationer af skydebaner og koordinering af underleverandører – og meget, meget mere.

I alt 28 etablissementspartnerelementer udfører vores opgaver lokalt, hvor ét af disse er Oksbøl, som du bliver en del af. Her håndteres alt fra terræn- og bygningsvedligehold, til brandberedskab og radartjeneste. Når du er på brandvagt uden for normal arbejdstid, sker det som en rådighedsvagt hjemmefra, hvor du skal kunne møde på Oksbøl Kaserne senest 45 minutter efter tilkald.

Om stillingen

Vi er delt op i to grupper (indenfor hegnet / uden for hegnet).

Du vil indgå i gruppen der arbejder primært indenfor.

Dine arbejdsopgaver

  • Lettere vedligeholdelse af bygninger og tekniske installationer.
  • Flytte- og opstillingsopgaver i forbindelse med arrangementer og aktiviteter.
  • Drift og vedligeholdelse af grønne områder, arealer og skydebaner.
  • Deltagelse i brandvagt efter gennemført uddannelse.
  • Deltagelse i radarvagt efter gennemført uddannelse.
  • Affaldshåndtering og toiletservice.
  • Diverse ad hoc-opgaver i den daglige drift.

Om dig

Vi forestiller os du er uddannet ejendomsservicetekniker.

Vi lægger vægt på, at du har erfaring med bygningsvedligeholdelse, kørsel med entreprenørmaskiner, kan anvende en computer på brugerniveau, samt du kommunikerer godt på både dansk og engelsk på brugerniveau og du har nemt ved at omgås andre mennesker. Som person er du imødekommende af natur, har en positiv livsanskuelse og en god situationsfornemmelse.

Du har en positiv indflydelse, der understøtter samarbejde og løfter fællesskabet. Du har en systematisk tilgang til dit arbejde, udviser en god serviceholdning og viser vej i forskellige situationer. Du tager ansvar for dine opgaver og er villig til at gå den ekstra mil for at finde løsninger på problemer eller udfordringer.

I opstartsfasen kan der opstå mange uklarheder, og nogle ting endnu ikke være helt på plads. Derfor er det vigtigt, at du er i stand til at tilpasse dig i denne periode.

Det er et krav, at du har kørekort til bil B, og det er et krav, du også kan tage kørekort til C (over 3500 kg).

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Basislønnen som uddannet ejendomsserviceteknikker er 28.911,92 kr. pr. måned. Har du ikke en relevant faglig uddannelse, sker ansættelsen som specialarbejder med basislønnen på 26.228,00 kr. pr. måned.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Oksbøl.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Rasmussen på telefon 2467 6579.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Aya Ghaleb Shokour på telefon 5134 8665.

Ansøgningsfristen er den 27. november 2026. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart herefter, med ønske om opstart d. 1. januar 2027 eller hurtigst muligt herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommando

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

  • Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
  • Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
  • Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Du kan læse mere på www.forsvaret.dk/etk

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Specialarbejder / Ejendomsservicetekniker til inde gruppen til Oksbøl Kaserne hos Etablissement- og Terrænkommandoen

Svanemøllens Kaserne · Remote